Skip to main content

Dekarbonisering af Azorerne: Batterilagring og mikroelnet

Terceira, der er en af ni øer på Azorerne, er i gang med at digitalisere sit elnet for at gøre det mere modstandsdygtigt og øge andelen af vedvarende energi.

Kombination af den virkelige og den digitale verden

Azorerne, der allerede er kendt for deres frodige dyreliv og flora, er ved at blive grønnere i en anden henseende. De er ved at gøre deres strømforsyning renere og mindre afhængig af fossilt drevne generatorer. For at opnå dette har Terceira udvidet sin lokale kapacitet til produktion af vedvarende energi med et smart mikroelnet som det centrale punkt. I samarbejde med Fluence implementerer Siemens et system til styring af mikroelnettet og et stort, autonomt system til lagring af batterienergi for at fremskynde øernes vej mod et mere bæredygtigt elnet.

Azorerne, der er en vulkansk øgruppe 1.400 kilometer fra det portugisiske fastland, er hjemsted for dyrearter, der ikke findes andre steder i verden. Og siden 2023 har øerne budt på en ny attraktion – som dog nok er mere interessant for teknologiinteresserede end for naturelskere: Et af de største systemer til lagring af batterienergi i Europa er blevet bygget på Terceira, en af øgruppens ni beboede øer.

External view of Terceira power plant on a hill

Vedvarende energi til Terceira

TI Terciras hovedstad, Angra do Heroísmo, findes en gammel bydel og fæstningsværker, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Og den nye løsning med mikroelnet og batterilagring gør det nu muligt at levere mere vedvarende energi til den historiske by – og alle de andre byer på øen.

De vigtigste vedvarende energikilder på øen er:

  • Geotermisk energi
  • Vindenergi
  • Vandkraft
  • Solenergi

I årtier har Azorerne udnyttet vedvarende energi. I slutningen af 1980'erne installerede de øgruppens første vindmøller, og det første geotermiske kraftværk blev taget i brug kort tid efter. I dag producerer alle beboede øer strøm fra vedvarende energikilder. Omkring 40 procent af øgruppens elektricitetsbehov dækkes af vedvarende energikilder. Geotermisk energi er særlig vigtig og står for 60 procent af den samlede vedvarende elproduktion – resten stammer hovedsageligt fra vind- og vandkraftværker.

Et truet øparadis

Som alle andre øer er Azorerne særlig sårbar over for klimaforandringer. Stigende havniveauer truer kystnære bebyggelser. Og forskere forventer, at mange øer kommer til at døje med tiltagende tørke i de kommende årtier – en mulig trussel mod forsyningen af drikkevand.

Øerne kan selvfølgelig ikke løse dette problem på egen hånd – men de kan gøre deres til at mindske den globale CO2-udledning.

Energi fra øerne til øerne

På Azorerne er dekarbonisering planlagt som en del af en omfattende energistrategi, der indeholder en løbende udvidelse af anvendelsen af vedvarende energi og en række andre tiltag såsom fremme af elektromobilitet.

Ved at udvide den lokale, vedvarende energiproduktion løser Azorerne to problemer på én gang. Mere strøm fra vedvarende energikilder betyder lavere udledning af drivhusgasser. Og lokal produktion reducerer afhængigheden af fastlandet – fordi omkring 60 procent af den nødvendige energi stadig importeres til øerne i form af fossile brændstoffer.

A map of the Azores archipelago highlighting wind energy production.
A solar panel installation in the Azores, Portugal, with a clear blue sky and a mountain range in the background.

Elektrisk lagring for et mere stabilt elnet

Hver enkelt ø har sit eget uafhængige elnet. Derfor kan strømforsyningen ikke fornyes for hele øgruppen, hvilket kræver tilpassede løsninger for de enkelte øer - f.eks. på Terceira. Her investerer det portugisiske forsyningsselskab Electricidade dos Açores (EDA) i innovativ teknologi: Et system til lagring af batterienergi med en kapacitet på 15 megawatt (MW) kombineret med en intelligent styring af mikroelnettet fra Siemens. Lagringssystemet, der leveres af Fluence, sørger for, at ingen autonomt produceret elektricitet går til spilde, og at alt bliver brugt så effektivt som muligt. Det absorberer overskydende energi og sender den tilbage i nettet for at dække efterspørgslen, når produktionen er for lav.

Jeg tror, vi kan dokumentere konceptet med mikroelnettet her på Terceira.
João Aleixo, Leder af afdelingen for investeringer i underliggende transformerstationer, EDA (Eletricidade dos Açores)
Systemet til lagring af energi gør det muligt for Terceira at skifte til et nyt energimix.
Fernando Silva, CEO and og Head of Smart Infrastructure, Siemens Portugal
Andelen af vedvarende energi kan øges, brugen af fossile brændstoffer kan mindskes, og udledningen af drivhusgasser kan reduceres betydeligt. Derudover gør systemet øernes strømforsyning mere uafhængig – med større netfleksibilitet, kapacitet, modstandsdygtighed og autonomi.
Fernando Silva, CEO and og Head of Smart Infrastructure, Siemens Portugal

Systemet til lagring af batterienergi har yderligere to fordele:

  • Det regulerer frekvensen
  • Det afbalancerer spændingen i øens elnet – og forbedrer dermed stabiliteten

Designet i moduler: Lagringssystemet fra Fluence absorberer overskudsenergi og sender den tilbage til nettet for at dække efterspørgslen, når produktionen er for lav.

Storage facility for grid energy on Azorean island of Terceira

Intelligent styringssystem til mikroelnet sikrer effektivitet

Et intelligent styringssystem til mikroelnettet sikrer, at elproduktion, energilagring og elforbrug er i fuld balance. Det giver mulighed for overvågning og kontrol i realtid af hele infrastrukturen og kan lave prognoser på time- eller dagsbasis for produktion, forbrug og lagerudnyttelse baseret på en lang række data – herunder vejret.

Systemet kan tilføje yderligere seks megawatt til energimikset fra vedvarende eller endogene kilder som geotermisk produktion. Det betyder, at øen med det nye system til batterilagring på mellemlang sigt vil være i stand til at udvide sin andel af vedvarende energi til omkring 60 procent.

En handlingsplan for energiøer

Når målet om 60 procent vedvarende energi er nået, kan systemet til batterilagring, der er opbygget i moduler, udvides efter behov. Dette følger eksemplet fra andre ø-elnet, der hurtigt bliver dekarboniseret, såsom Irland, der hurtigt bevæger sig mod et mål om at få 70 procent af sin elektricitet fra vedvarende energi inden 2030, og som også anskaffer batterilagring for at hjælpe med at nå sine mål.

Den nuværende konfiguration giver dog allerede målbare forbedringer for Terceira. Øens årlige dieselforbrug er allerede blevet reduceret med 1.150 tons, fordi der skal produceres mindre elektricitet med generatorer. Det svarer til en reduktion på mere end 3.500 tons CO2-udledning om året, hvilket omtrent svarer til, at 1.500 biler kører 20.000 kilometer om året. Så i sidste ende vil det nye styringssystem til mikroelnettet sandsynligvis ikke kun appellere til teknologifans, men også til naturelskere.