Siemens Wind Power er leverandør af driftssikre og omkostningseffektive vindmøller og tilbyder løsninger, som opfylder såvel forretnings- som miljømæssige behov. Med over 25.000 MW installeret vindkraft leverer vore vindkraftløsninger ren, vedvarende energi fra offshore og onshore installationer verden over.
Vor platformstrategi for onshore og offshore vindkraftanlæg er helt grundlæggende for det at sænke omkostningerne ved vindenergi. Effektiviteten boostes med vore nyskabelser inden for vinger og generatorteknologi. Samtidig kan vi ved hjælp af systematisk modularisering strømline hele produktions- og installationsprocessen.
Siemens er verdens mest erfarne virksomhed inden for offshore vindenergi. Det var Siemens, der i 1991 etablerede branchen med verdens første offshore vindkraftanlæg i Danmark. Med de seneste års industrialisering har Siemens gang på gang sat nye rekorder med etableringen af verdens største offshore vindkraftanlæg, som p.t. er London Array-projektet med 630 MW. Anlægget består af 175 Siemens vindmøller på 3,6 MW.
Siemens er markedsledende inden for onshore vindenergi og leverandør af verdens til dato største enkeltstående ordre på onshore anlæg: 1.050 MW fra amerikanske MidAmerican Energy på onshore vindkraftanlæg i Iowa.
Siemens har ekspertise i vandkraft og kan med sine mere end 100 års erfaring levere omfattende løsninger. Vi har gang på gang udmærket os ved implementering af Turnkey-projekter for mindre vandkraftanlæg, som bygges op på integrerede produkter, løsninger og services, der rækker over hele energimatricen. I 2008 installerede den Siemens-ejede virksomhed Marine Current Turbines (MCT) SeaGen, som er verdens første kommercielle tidevandskraftværk. Siemens er førende på markedet for vandkraft..